LEO Pharma

Erfaren Teknisk Supporter til vedligehold i API-Pharmaproduktion

Vil du planlægge, koordinere og dokumentere i GMP-reguleret produktionsmiljø?

 

Har du en stærk teknisk baggrund og interesse, bliver du motiveret af at arbejde i et GMP-reguleret produktionsmiljø med højt tempo og stor afveksling i arbejdsopgaver, så er jobbet lige dig.

Du bliver en del af et stærkt team fyldt med ”team spirit” og stor lyst til at hjælpe hinanden med at få succes. Vores fælles opgave er at sikre høj oppetid på LEO Pharma’s API-produktion til dermatologiske produkter, ved at sikre balance mellem de forskellige vedligeholdelsesstrategier. Du vil både arbejde med langsigtede- og her-og-nu opgaver. Der er ikke to dage der er ens og man lærer hele tiden noget nyt.

En meget vigtig del af jobbet handler om at koordinere på tværs af afdelinger. Dette kræver gode samarbejdsevner og evnen til at prioritere.


Planlægning, systematisk problemløsning og forbedringer er nøgleord om jobbet

Vores overordnede mål er at sikre, at produktionen kører så effektivt med så få nedbrud som muligt. Vi er underlagt GMP-reglerne, hvilket stiller meget store krav til dokumentation og kvalitet, og det er lige præcis her du skal spille en nøglerolle. Du er supporteren, personen der sikrer, at der er styr på processer og papirer og ikke den der skruer på maskinerne.

Du skal bl.a. vurdere hvilke løsninger, vi skal gå videre med, når der fx skal opgraderes udstyr. Du kommer også til at være omdrejningspunkt på problemløsning sammen med produktionen, så det sker systematisk og databaseret. Dine primære opgaver bliver bl.a. at:

  • Optimere processer og produktionsudstyr i henhold til gældende GMP-regler
  • Løse tekniske supportopgaver i den daglige produktion med brug af LEAN værktøjer
  • Evaluere og optimere intervaller for vedligehold med mål om forebyggelse frem for udbedring
  • Planlægge og koordinere tekniske opgaver i samarbejde med produktionen
  • Oprette og vedligeholde dokumentation og servicekontrakter med brug af veldefinerede standarder
  • Udvikle nye procedurer til vedligehold


Teknisk baggrund og interesse for procesanlæg

Du har en stærk teknisk baggrund som fx maskinmester, maskiningeniør eller lignende og har minimum 2 års erfaring med procesudstyr, som fx fermentorer, reaktorer, filtre, pumper og tanke. Erfaring fra GMP-reguleret produktion og LEAN vil være en stor fordel, men ikke et krav for at søge. Derudover er det afgørende, at du er motiveret for at arbejde med dokumentation, understrenge krav til kvalitet og præcision.

Du skal kunne bruge din tekniske forståelse og dine analytiske evner til at gennemskue problemstillinger samt udtænke løsninger – både på den korte og lange bane. Vi regner også med, at du helt naturligt overholder aftaler og deadlines samtidig med at du er klar til at hjælpe dine kolleger når de har behov for det. Herunder skal du også være klar på nogle gange at skulle yde lidt ekstra, hvis der fx er et nedbrud, som vi bare skal have udbedret her-og-nu.


Dit nye team

Du får 12 gode kolleger på anlægget i Ballerup. Vi er 6 smede, 2 elektrikere, 3 tekniske supportere og vores Team Leader. Vi har det super sammen, og der er en god stemning med gensidig hjælpsomhed og stor vilje til at vinde som et hold.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

20-01-2019

Arbejdssted:

Ballerup, Storkøbenhavn

Yderligere oplysninger fås hos:

Frank Kristensen Chabert

Mobil: +45 4173 6585

Kontoradresse: