LEO Pharma

Quality Specialist søges til API Quality

LEO Pharma er i rivende udvikling. Overalt sker der spændende ting. Nye IT-systemer, nye måder at organisere på og ikke mindst nye projekter og produkter. Derfor har vi brug for din hjælp.
Du kan se frem til at blive del af et virkelig stærkt team, hvor solid faglighed, gensidig respekt, hjælpsomhed og godt humør er fundamentet for de gode resultater. 

Du er vigtig for værdikæden

Som Quality Specialist vil du få en rolle, hvor du arbejder bredt og deler din erfaring, viden og på den vis bidrager positivt til at udvikle afdelingen som helhed. Du vil komme til at arbejde med flere af nedenstående opgaver: 

-  Gennemføre review af batchdokumentation, frigive batches, håndtere afvigelser, ændringer m.m.

-  Sparre med dine kolleger i Quality og vores stakeholders 

-  Bidrage aktivt til udvikling af Q-fagligheden i både eget område og hele LEO – herunder træde til med hjælp
   hvor og når der er behov

-  Bidrage til fortsat udvikling af vores kvalitetssystem 

Din baggrund

-   Du har en kandidatuddannelse indenfor naturvidenskab, f.eks. farmaceut, kemiingeniør eller lign.

-   Du har GMP erfaring, og erfaring i frigivelse af batches samt håndtering af afvigelser, CAPA’er og
    change control sager

-   Du har gode kommunikationsevner og samarbejdsevner.

-   Du nyder at finde den rigtige løsning sag efter sag, både selvstændigt og i samarbejde med andre. 

-   Du er god til at bevare et godt humør – selv når der er ekstra travlt

-   Du har en basisviden om LEAN

-   Du skal kunne tale og skrive både dansk og engelsk.

API Quality, Ballerup – dit nye team

I API Quality er vi et team på 7 motiverede medarbejdere, som er ansvarlige for kvalitetssupport til API produktionen i Ballerup. Mere konkret frigiver vi råvarer, emballage, API intermediater og APIer, yder kvalitetssupport såsom behandling af afvigelser, CAPAs, Change control sager og PQR. Afdelingen er endvidere involveret i aktiviteter i forbindelse med kvalificering, validering og proces risikovurderinger, samt er værter ved myndighedsinspektioner i API området.

Mindst lige så vigtigt er det, at vi har det rigtig godt sammen. Vi nyder respekt i organisationen, fordi vi har vores faglighed på plads, og fordi vi ikke er bange for at dele vores gode humør og lyst til at skabe velfungerende samarbejder med fælles tro på at lykkes. Vi er en del af Global Quality, som globalt har ca. 170 ansatte.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Kamilla Vorup på KAVDK@leo-pharma.com

 Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

31-07-2018

Arbejdssted:

Ballerup

Yderligere oplysninger fås hos:

Kamilla Vorup

Kontoradresse: