Produktionstekniker til GMP-reguleret miljø

Vil du have ansvar, afvekslende opgaver og mulighed for indflydelse?

Er du procesoperatør, levnedsmiddeltekniker, procesteknolog eller lignende, og leder du efter et job, hvor du virkelig kan bruge alle dine evner, så har du muligheden nu. Samtidig kan du glæde dig over, at din indsats gør en seriøs forskel for mennesker med hudlidelser over hele verden. Du bliver en del af vores oprensningsteam, som renser og klargør API til lægemidlet Fucidin® på fabrikken i Ballerup. Du kan se frem til stor afveksling i opgaverne, indflydelse på vores arbejdsgange samt ansvar, der svarer til din gode indsats.

God blanding af manuelt arbejde og administrativt arbejde

Din hovedopgave bliver – sammen med 4 kollegaer i teamet – at sikre den daglige produktion. Du kommer både til at arbejde med manuelle processer og de tilhørerende administrative opgaver. Vi roterer løbende mellem de forskellige opgaver, så der er god afveksling.

Dine opgaver bliver at:

  • Udføre manuelle procestrin i produktionen – fældning, tørring, krystallisering og rengøring
  • Overvåge processer
  • Arbejde med GMP-dokumenter herunder afvigelser og SOP´er
  • Håndtere både råvarer og det færdige produkt
  • Udtage prøver
  • Være med at forbedre processer og arbejdsgange ved brug af systematisk problem løsning
  • Finde årsager til fejl og bidrage til at undgå dem i fremtiden – alene og i teams

Der vil på sigt være mulighed for at få lov til at bidrage som faglig og teknisk sparringspartner i spændende projekter.

Du arbejder kun på daghold i tidsrummet 06.00/07.00-14.00/15.00.

Du skal dog være klar til enkelte dage med arbejde efter kl. 15 i tilfælde af uforudsete hændelser i produktion samt at arbejde i weekenden.

Positiv holdspiller med forståelse for GMP-produktion

Du er uddannet procesoperatør, levnedsmiddeltekniker, procesteknolog eller lignende. Du har derfor forståelse for, hvad det kræver at arbejde i et GMP-reguleret miljø – og du kan bidrage til løbende at optimere processer og arbejdsgange m.m. Da du skal arbejde med manuelle processer, skal du have en god fysik. Du skal kunne arbejde med IT på almindeligt brugerniveau og have lyst til også at håndtere administrativt arbejde.

Det er vigtigt, at du har lyst til at skabe resultater via positivt samarbejde. Du har derfor også nemt ved at dele dit gode humør med kollegerne. Du har det godt med at lære nye ting og deler gerne ideer og erfaringer med dine kolleger. Da teamet selv planlægger arbejdet, skal du have overblik og kunne prioritere opgaverne fornuftigt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

» Send ansøgning
Om LEO Pharma
LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 100 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser.
Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser.
LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 4.800 ansatte over hele verden.
For mere information, se www.leo-pharma.com.​
Ansøgningsfrist: 02-05-2018

Arbejdssted: Ballerup

Jobtype: Fast

Arbejdstid: Heltid

Yderligere oplysninger fås hos: Christina Wulff
Mobil: +45 4137 1143