Teknisk Supporter til vedligehold i pharma produktion

Vil du planlægge, koordinere og dokumentere i højreguleret produktionsmiljø?

Har du en teknisk baggrund og interesse, og er du motiveret af at arbejde i et miljø med højt tempo og kæmpe afveksling, så er dette spændende job lige dig. Du kommer ind i et stærkt team med masser af holdånd og stor lyst til at hjælpe hinanden med at få succes. Din og vores fællesopgave er at holde LEO Pharma’s API-produktionsapparat i topform. Så du vil både arbejde med langsigtet- og løse her-og-nu opgaver. I dette job er ingen dage ens, og man lærer hele tiden noget nyt.

Planlægning, dokumentation, systematisk problemløsning, optimering…

Vores overordnede mål er at sikre, at produktionen kører så effektivt og med så få nedbrud som overhovedet muligt. Produktionen kører under GMP-regler, hvilket stiller meget store krav til dokumentation og kvalitet, og her skal du spille en nøglerolle. Du er planlæggeren, og den der sikrer, at der er styr på processer og papirer – ikke den der skruer på maskinerne.

Du skal bl.a. vurdere hvilke løsninger, vi skal gå videre med, når der fx skal opgraderes udstyr. Du kommer også til at være omdrejningspunkt på problemløsning, så det sker systematisk og med rette dokumentation. Dine primære opgaver bliver at:

  • Optimere processer og produktionsudstyr i henhold til gældende GMP-regler
  • Oprette og vedligeholde dokumentation og servicekontrakter med brug af veldefinerede standarder
  • Løse tekniske supportopgaver i den daglige produktion med brug af LEAN værktøjer
  • Evaluere og optimere intervaller for vedligehold med mål om forebyggelse frem for udbedring
  • Planlægge og koordinere tekniske opgaver i samarbejde med produktionen
  • Udvikle nye procedurer til vedligehold

En meget vigtig del af jobbet handler om at koordinere på tværs af afdelinger. Det kræver super samarbejdsevner og evnen til at prioritere samt at kunne få andre til at se det fornuftige i dine prioriteringer, så den gode stemning bevares. Derudover arbejdes der mod, at teamet selv skal kunne igangsætte og gennemføre mellemstore tværorganisatoriske projekter i fremtiden, og dermed vil kompetencer indenfor projektstyring være en fordel.

Teknisk baggrund og interesse for procesanlæg

Du har en teknisk baggrund som fx maskinmester, procesteknolog, ingeniør eller lignende. Erfaring fra GMP-reguleret produktion og LEAN vil være en stor fordel, men ikke et krav for at søge. Uanset om du har mere eller mindre erfaring, skal vi nok kunne matche dit niveau, så du bliver udfordret og udviklet. Du skal som minimum have stor interesse for at arbejde med procesanlæg. Derudover er det afgørende, at du er motiveret for at arbejde med dokumentation under strenge krav til kvalitet og præcision.

Du skal kunne bruge din tekniske forståelse og dine analytiske evner til at gennemskue tekniske problemstillinger og udtænke løsninger – både akut og mere langsigtet. Vi regner også med, at du helt naturligt overholder aftaler og deadlines samt, at du er klar til at hjælpe dine kolleger, hvis de har behov for det. Herunder skal du også være klar på nogle gange at skulle yde lidt ekstra, hvis der fx er et nedbrud, som vi bare skal have udbedret her-og-nu.

Dit nye team

Du får 11 gode kolleger på anlægget i Ballerup. Vi er 7 smede, 3 supportere og vores Team Leader. Vi har det super sammen, og der er en god stemning med gensidig hjælpsomhed og stor vilje til at vinde som et hold. Opgavemæssigt står vi over for nogle meget spændende udfordringer i forbindelse med store, planlagte investeringer i fabrikkerne, og her skal du selvfølgelig være med.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

» Send ansøgning
Om LEO Pharma
LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 100 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser.
Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser.
LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 4.800 ansatte over hele verden.
For mere information, se www.leo-pharma.com.​
Ansøgningsfrist: 25-04-2018

Arbejdssted: Ballerup

Jobtype: Fast

Arbejdstid: Heltid

Yderligere oplysninger fås hos: Frank Kristensen Chabert
Mobil: +45 4173 6585