Leder til Ventilation & Utilities

Vil du bruge dine lederevner i et meget afvekslende og udfordrende job?

På vores site i Ballerup skal vi bruge en leder med teknisk flair og interesse for vedligehold til at levere service og kvalitet på højeste niveau.

Leder du efter et job, hvor du får et stort ansvar, spændende og afvekslende opgaver og samtidig kan få personlig indflydelse på dit områdes udvikling, så har vi jobbet klar til dig. Du kan være maskinmester, ingeniør eller lignende og har allerede stiftet bekendtskab med ledelse. Din karriere har givet dig erfaring med teknisk ledelse i en GMP reguleret virksomhed, hvor du har opnået et solidt kendskab til opbygning og vedligehold af forsyningsanlæg og tilhørende distributionssystemer. I LEO Pharma kommer du samtidig ind i en solid og succesrig virksomhed med ejerforhold, der gør, at vi kan tænke og arbejde langsigtet samt investere i medarbejderne.

Som leder for vores sektion for Ventilation & Utilities bliver du organisatorisk placeret i Production Maintenance, der hører under Global Product Supply, som er LEO Pharmas globale forsynings- og produktionskæde.

Production Maintenance beskæftiger ca. 25 medarbejdere, som servicerer og optimerer de tekniske anlæg i produktionsområderne på sitet i Ballerup. Din sektion har syv teknikere samt tre tekniske supportere ansat, fordelt på to teams, som du bliver daglig leder for. Vi har et godt og tæt samarbejde, og vi deler lysten til at vinde som et hold. Selv om der kan være travlt, kan vi holde humøret højt og have det godt med hinanden.

Kundefokus og inddragende samarbejde

For at nå hele områdets mål samarbejder vi naturligvis på tværs, og derfor bliver du en del af et engageret og fagligt kompetent ledelsesteam, som arbejder tæt sammen med drift- og vedligeholdelsesansvarlige, supportere fra de enkelte fagområder, samt projekter til opgradering af de tekniske anlæg.

Du vil have kunder på hele sitet i Ballerup og dine nærmeste samarbejdspartnere bliver vores produktionsområder. Her er det afgørende, at du har fokus på at yde en høj service og kvalitet, så sektionen leverer det, forretningen har brug for. I den forbindelse er det også dit ansvar, at udførelsen af de planlagte og afhjælpende aktiviteter bliver koordineret under hensyntagen til kundernes behov.

Sektionen er godt i gang med en forandringsproces, og du vil stå i spidsen for at videreføre optimeringen af strukturen omkring sektionens opgaver og løbende forbedringer. Her skaber du overblik, kommunikerer klart og sikrer prioritering og gennemførelse af planlagte aktiviteter i samarbejde med dine medarbejdere og kunder. Derfor har du også en robust personlighed, som kan stå fast, når der skal træffes beslutninger.

Et succeskriterium for dig som leder er god og konstruktiv interaktion med såvel sektionens medarbejdere, kollegaer i det tekniske område samt kunderne ude i de respektive forretningsområder. Ved hjælp af bl.a. din rolige natur, skaber du udvikling gennem inddragelse af og dialog med medarbejdere og ledelse. Desuden motiveres du af selv at udvikle dig og dit lederskab.

Struktureret og løsningsorienteret leder med teknisk forståelse

Din lederstil er kendetegnet ved en struktureret tilgang til planlægning, problemløsning og eksekvering, og du handler proaktivt og er god til at kommunikere og formidle, så alle arbejder i samme retning. Du kommer til at kommunikere både på dansk og engelsk - mundtligt og skriftligt.

Du ved, hvordan man håndterer diverse administrative processer i forbindelse med lederrollen, og kender de systemer, der knytter sig hertil. Vi afrapporterer i SAP, og du har sandsynligvis brugt det samme eller lignende systemer før.

LEO Pharma tilbyder dig gode udviklingsmuligheder i en organisation, der arbejder meget dynamisk og tværfagligt. LEAN og skabelsen af en forbedringskultur er fundamentet for udvikling af medarbejdernes arbejdsprocesser og serviceydelser, og du finder det tiltrækkende at blive en del af denne udviklingsrejse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

» Send ansøgning
Om LEO Pharma
LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 100 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser.
Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser.
LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 4.800 ansatte over hele verden.
For mere information, se www.leo-pharma.com.​
Ansøgningsfrist: 13 Aug 2017

Arbejdssted: Ballerup, DK

Jobtype: Fast

Arbejdstid: Heltid

Arbejdsdage: Dag

Yderligere oplysninger fås hos: Ole Juhl Hendriksen
Mobil: +45 3167 8105