Erfaren In Vitro Assay Laborant

Vil du være en del af et dedikeret team som arbejder med in vitro assays i udviklingen af nye lægemidler til mennesker med hudsygdomme?

Kan du lide at arbejde med et mix af udvikling af nye assays og kørsel af eksisterende assays, i en afdeling som rummer et bredt spektrum af arbejdsopgaver, og hvor vi arbejder sammen med mange andre discipliner indenfor lægemiddeludvikling? Så kunne dette være stillingen for dig.

In vitro screeningsopgaver med stor variation

I In Vitro Biology arbejder vi med en bred vifte af celle-baserede såvel som biokemiske assays, i alt fra 6-brønds til 1536-brønds format. Vi supporterer projekter fra pre-projekt stadiet op til tidlig klinisk udvikling, og vi lægger stolthed i at levere assays og data af høj kvalitet til projekterne.

Dine arbejdsopgaver bliver et mix af ny assayudvikling og kørsel af eksisterende assays, til dels i high throughput format. Der vil være nogle arbejdsopgaver som kører med faste intervaller, men der er ikke meget rutinearbejde over dette job og ikke to uger er ens. Dine opgaver foregår i sparring med akademikere i afdelingen, med stor mulighed for dig selv til at drive opgaverne og planlægge din arbejdsdag.

Erfaring

Du er uddannet laborant eller tilsvarende og har minimum 8 års erfaring med in vitro discovery arbejde i en pharma/biotekvirksomhed. Du har bevist, at du kan arbejde selvstændigt, du er fortrolig med in vitro pharmakologisk analyse af data, og du ser forsøgsdesign, datafortolkning og afrapportering som spændende opgaver på linie med laboratoriearbejdet. Du arbejder proaktivt med at udvikle ideer til forbedring af assays og procedurer i samarbejde med både laboranter og akademikere.

Du har en bred og stærk erfaring indenfor in vitro assays og cellearbejde og du kan håndtere diverse metoder, som f.eks. blodcelleoprensning, primær celle assays, AlphaLISA, MSD, SPR, qPCR, kinase assays og reportergen assays. Har du ikke allerede erfaring med liquid-handling robotter, så ser du dette job som en spændende mulighed for at lære det.

Du nyder at arbejde i et dynamisk miljø hvor videnskabelige diskussioner er en del af hverdagen, og hvor vi giver hinanden feedback med respekt for hvor værdifulde forskelligheder er. Du har en åben og positiv tilgang til dit arbejde og dine kollegaer. Du trives bedst når du får ting fra hånden, samtidig med at samarbejde, integritet og kvalitetsbevidsthed er en selvfølge for dig.

Teamet 

Du kan se frem til at indgå i en afdeling med 16 erfarne og dedikerede kollegaer der arbejder sammen om at løse de opgaver afdelingen og LEO har indenfor in vitro biologi. Afdelingen er en integreret del af vores Skin Research funktion og samarbejder med mange andre dele af LEO.

Du vil blive en del af et fællesskab hvor vi hjælper hinanden og hvor høj faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd.

Ansøgningsfristen er fredag den 4. august 2017.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Applications are welcome in Danish or English.

» Send ansøgning
Om LEO Pharma
LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 100 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser.
Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser.
LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 4.800 ansatte over hele verden.
For mere information, se www.leo-pharma.com.​
Ansøgningsfrist: 04 Aug 2017

Arbejdssted: Ballerup, DK

Jobtype: Fast

Arbejdstid: Heltid

Yderligere oplysninger fås hos: Christine Brender Read
Mobil: +45 3156 2397